fredag den 26. juni 2015

SURFACE - Street Art


 

"Den internationalt anerkendte, danske fotograf Søren Solkærs verdensomspændende fototurné kulminerer med en storstilet portrætudstilling i Øksnehallen og nye imponerende kunstværker på de københavnske gavle.
 
SURFACE er store og smukt iscenesatte portrætter af 122 af de mest betydningsfulde kunstnere på den internationale street art scene, ophængt i et netværk af gader, der skaber mure og gavle i en imaginær by.
 
Søren Solkær har igennem to årtier portrætteret flere af verdens førende musikere, skuespillere og kunstnere: David Lynch, Jack White, Björk, Paul McCartney, Led Zeppelin, Patti Smith, U2, Christopher Walken, Pharrell Williams, Amy Winehouse m. fl.
Siden 2012 har han rejst verden rundt for at fange fremtrædende kunstnere på den internationale street art scene – en af de største kunstbevægelser i nyere tid; et innovativt udtryk, der samler enorme fanskarer på gader, gallerier og sociale medier.
 
Søren Solkær har opsøgt genrens pionerer og nye, fremtrædende stemmer i storbyens rum – fra Berlin, London, Paris, Athen, Stavanger og København til New York, Los Angeles, Miami, Las Vegas, Sydney og Melbourne.
 
Kunstnerne er fotograferet i en iscenesættelse af dem og deres værker, understøttet af filmisk lyssætning, rekvisitter og masker. Portrætterne dykker ned i forbindelsen mellem kunstneren selv, skabelsen af værket og det urbane rum. Fotoserien er gennemført i den personlige stil, som Søren Solkær har oparbejdet igennem to årtier, hvor han har udforsket og udfordret portrætgenren. En stil og et udtryk, der lægger sig i et spændingsfelt mellem det dystre, nordiske og melankolske udtryk og de mere grandiose, farverige cinematiske tableauer." Kilde: http://danskfotokunst.com/surface-soren-solkaer/
 
Udstillig i Øksnehallen i KBH
 
Åbningstider13. juni - 29. juli
Dagligt kl. 11.00 - 18.00, onsdage kl. 11.00 - 21.00

 
Pris
Voksne 85 kr.
Børn 12-17 år, studerende og pensionister 60 kr.
Børn under 12 år gratis
 
Læs meget mere om både Søren Solkær & om udstillingen Sur Face her:
http://sorensolkaer.com/
http://www.dgi-byen.dk/surface/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar