onsdag den 1. april 2015

Patchwork Kurv - Genbrug dine gamle t-shirts




Jeg fandt disse farver i mit skab. Alle t-shirts som havde en defekt; et hul, en plet eller som bare ikke passede mig længere. Jeg klippede stoffet op i strimler på ca. 2 cm i bredden.

Snoren er købt til næsten ingen penge i den lokale Røverkøb og hedder vist polysnor. Det fandtes kun i blå, men det betyder intet, da farven på snoren ikke kan ses når først tøjstrimlerne er snoet omkring.

How 2 Do
Klip ca. 2 - 3 meter af snoren til at starte med, gør det du finder lettest. 'Luk' begge ender med tape, så du undgår at de flosser. Start med at vikle tøjstrimlerne rundt om snoren. Sørg for at dække enden af snoren til ved at starte et par cm. inde på snoren, sno da strimlen mod enden og læg tøjstrimlen om enden, sådan at snoren ikke ses. Sno da den anden vej igen indtil tøjstrimlen ender. Husk at sno så stramt du kan. Tag en ny strimmel, overlab den forrige strimmel og sno så blot videre. Du kan gøre som mig og skifte farve hver gang. Du kan også bruge ex. et gammel dynebetræk og lave kurven i samme farve. Så sikre du at du ikke løber tøj for tøjstrimler i samme farve.

Når du kommer til enden af snoren, skal du forlænge med en ny snor. Husk igen tape. Sæt ende mod ende og fortsæt så med at sno tøjstrimlen videre om den nye snor. Da du strammer til
undervejs, holder strimlen sig fast om snoren og du ser ikke forlængelsen af snoren.

Frem med symaskinen. Det kræver en symaskine med en god og solid motor og kraft, da der både skal sys igennem snor og stof. Vælg en overtråd og undertråd du syntes passer bedst. Jeg valgte f.eks. to forskellige farver til min kurv.
Start med bunden af kurven. Sno den færdige snor rundt som en snegl. Sy der hvor de to snore møder hinanden og sy med zikzak, da dette samler snorene og gør dem tætte. Hvis du er vant til at sy på maskine, kan du forme sneglen mens du syer, dog kan du også lette foden fra speederen mens du udviger 'sneglen' for så at fortsætte igen.

Du fortsætter med at sy bunden til du mener den har en fin størrelse, herefter hælder du bunden lidt mens du syer. Dette gør at du langsomt får rundingen i kurven. Fortsæt til kurven er som du ønsker det.

Alt efter hvor stor du ønsker din kurv, kan du altid forlænge snoren, lad dog altid en restsnor blive hængende ligesom vist på billedet. Enden af snoren skal først syes fast når din kurv har den størrelse du ønsker dig :O)


Denne teknik kan bruges til meget. Med tiden kan du også lave krukker med låg, bordskånere, dækservietter og måske et guldtæppe ? Kun fantasien sætter grænser.Denne skål bruger jeg som frugtskål. Dog skal du være opmærksom på at frugten ikke når at blive gammel, da det ellers vil sætte mærker og lugt i stoffet. Når frugtskålen er tom, er det et yndet sted for min kat at lægge sig til rette :)Jeg håber at du har ladet dig inspirere :)Send mig gerne en kommentar & fortæl hvad du syntes om mit indlæg.Rigtig god arbejdslyst :O)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar