onsdag den 29. april 2015

STOP MADSPILD!









Min debut som skralder :o)     
Jeg er hooked!







Kæresten & jeg gik en aften tur forleden. På tilbage vejen kom vi forbi Rema1000, et af de få steder, hvor affaldscontainerne står på gaden. Vi har ofte talt om madspild og nysgerrigheden drev os til at åbne låget og kigge ned i en af de to affaldscontainere. Ih guder ... Hvilket syn der mødte os! Og dette var jo kun toppen af isbjerget. Vi blev simpelthen så forarget og rystet da vi så hvad der var smidt ud. Havregryn, løg, forårsløg, champignoner, jordbær, mel, saftevand, knoldselleri, tomater, meloner, peberfrugter, kartofler, div. frugt, salat ... Og meget meget mere .. Nævnte var kun hvad der lå i toppen .. 

Intet kunne stoppe os! Vi måtte bare skralde! Jeg har ofte tænk på at gøre det, men har - helt ærligt - ikke turde! Men nu skulle det være! Vi tog en kasse fra containeren og fyldte den op, til der ikke var plads mere. Vi fik en masse lækre madvarer. Resten lod vi stå til andre - i håbet om at vi ikke var de eneste, der lod sig friste. Sikke meget mad der var. Hvor kunne man dog brødføde mange mennesker, som ikke har så mange penge til mad.




3 bundter forårsløg hvor den grønne top er blevet lidt snasket. For pokker? De skæres blot af i dette tilfælde. Normalt vil er de friske toppe særdeles velegnet til madlavning. Desværre smider mange den grønne top ud. Brug dem i stedet til en lækker fond!  

Ligesom det frugt og grønt som købes i supermarkederne, så skal det selvfølgelig vaskes og skyldes godt igennem inden brug.
Alle grøntsager er pakket hver for sig og melonens 'blåmærker' skåret fra. Nu vil maden kunne holde sig de kommende 14 dage i køleskabet :O)


TAK for mad Rema1000 og tak for at I i det mindste lader containerne stå frit, så folk netop har muligheden for at skralde!





Rema1000 - Stop madspild!

Rema1000 - Stop Spild Af Mad

Rema1000 - Projekt Hjemløs



FAKTA om madspild i DK:
Hvert år smider vi i Danmark over 700.000 tons mad ud, som ellers kunne have været spist!

260.000 tons madspild kommer fra de danske hjem

29.000 tons madspild kommer fra hoteller

31.000 tons madspild kommer fra institutioner og storkøkkener

163.000 tons madspild kommer fra detailhandlen

100.000 tons madaffald kommer fra selve primærproduktionen

133.000 tons madaffald kommer fra fødevareindustrien

Kilde: Miljøministeriet, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse ”Danmark uden affald II” – tal fra 2015

Tjek følgende sider ud for mere info:

www.stopspildafmad.dk

www.sammenmodmadspild.dk

www.stopaffald.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar